Velkommen til Cloud Codex – en blog, hvor vi dykker ned i cloud computing og deler erfaringer, tips og best practices, så du kan få det bedste ud af skyen. Mit navn er Morten Holmelin, og jeg har arbejdet med cloud-løsninger, særligt Microsoft Azure, i over et årti – jeg har set hele skyen udvikle sig fra en let tåge til den kolos, den er i dag! Formålet med denne blog er at give dig indsigt og konkret viden om cloud-strategier og løsninger fra et dansk perspektiv – uden at drukne dig i teknisk jargon eller buzzwords. Her bliver tingene forklaret, som vi ville gøre det over en kop kaffe og en hindbærsnitte. Hvorfor Cloud Codex? Cloud computing er en uundgåelig del af moderne it-udvikling, og mulighederne inden for platforme som Microsoft Azure kan virke uendelige. Jeg vil gerne gøre cloud-rejsen lidt nemmere for dig, så du slipper for at fare vild blandt alle de nye funktioner og kryptiske menuer. På Cloud Codex vil du finde indlæg på dansk, samtaleindlæg med eksperter fra førende ...